Hvis der er ubalancer i enten ledpositionering, evnen til at skabe lokal stabilitet eller global stabilitet opstår der ØGET belastning på en eller flere af kroppens strukturer – sener, led, muskler.

Denne øgede belastning giver ændret sensorisk feedback til hjernen. Det betyder at hjernen NU SKAL TOLKE, hvorvidt denne belastning er uhensigtsmæssig eller ej og dermed hvorvidt det er relevant at skabe en smerteoplevelse!

Set i det perspektiv betyder det at vores BIOMEKANISKE FOKUS som behandler bør være at undersøge HVOR/HVILKE strukturer der bliver belastet for meget OG HVORFOR.

Gennem provokationstest, undersøgelse, behandlingstiltag og RE-TEST af provokation, kan vi få indblik i hvor stor en del af det biomekaniske element, der spiller ind i klientens smerteproblematik og vi kan derved målrette vores forløb meget bedre.

Når det kommer til spørgsmålet om HVORFOR kan det lidt overordnet gå to veje:
1. Tilpasning til ny aktivitet – dette er når vi udsætter kroppen for større belastning end den umiddelbart er “i form til”. Har klienten lige øget sin løbetræning med 30% eller er begyndt styrketræne er der en naturlig tilvænning som kroppen lige skal over.
2. Konstant overbelastning: Hvis generne vare ved eller hele tiden kommer igen når en specifik aktivitet startes op igen skyldes det oftere at den måde en specifik struktur belastes på UNDER aktiviteten er uhensigtsmæssig og hjernen derfor siger fra med en smerteoplevelse (for at beskytte).

For at vi kan hjælpe vores klient ud af generne – set fra den biomekaniske vinkel – må vi tilbage til de 3 BIOMEKANISKE elementer, som ligger bag det sensoriske input som hele tiden sendes fra kroppens strukturer til hjernen.

1) Ledpositionering

2) Lokal stabilitet (statisk og dynamisk)

3) Global integration

Med denne simple struktur i vores undersøgelse og behandlingsmodel får vi simple BASELINE test for hvert led og hurtigt overblik over HVOR vi kan sætte ind for at hjælpe vores klient til at skabe en mere funktionel bevægestrategi hvor belastning af de forskellige strukturer fordeles mere jævnt.

Det er vigtigt at pointere, at vi som behandlere ikke kan vide præcist HVAD det er hjernen reagere på og smerter jo er meget mere end biomekanik. Vi ikke sige at bare fordi ledpositioneringen er “off” skal der være smerter MEN…

Da vores mål er at hjælpe klienten med at bringe balance i systemet ,giver det mening at have et biomekanisk fokus, der er rettet mod at fjerne så meget af den ekstra belastning, som den smertefulde struktur udsættes for, som muligt.

Da hvert led i kroppen har forskellige bevægefunktion får vi forskellige baseline test til hvert område. Når vi kigger på knæet kan vi med fordel vælge følgende til at forstå hvad der foregår omkring ledpositioneringen.

1) “Tibia rotation” – statisk og dynamisk (er tibia roteret udad i forhold til femur og er der tendens valgusering under belastning af benet)

2) Menisksporing – Menisken formål er at matche ledfladeren mellem tibia og femur når knæet bøjes og strækkes. Gennem de mange forskellige menisk stress test kan vi få indblik i selve sporingen af menisken. Hvis en menisk test er positiv til at starte med MEN ikke længere er positiv efter vores behandlingstiltag, var det nok ikke fordi testen viste en meniskskade men nok mere at hjernen “sagde fra” da vi lagde stress på menisken (gennem vores menisk stress test) fordi den ikke bevægede sig optimalt.

Når vi har en ledpositionering der ikke køre optimalt BØR VI ALTID kigge bag ved det der skaber det ændrede bevægemønster.

For TIBIAROTATIONEN gælder det at både foden, hoften, bækkenet og lænden har indflydelse på hvorvid tibia er trukket i rotation eller om vi falder i valgus.

For MENISK SPORINGEN gælder præcist det samme. Nemlig at funktionen omkring hoften og foden, bla. via forskellige fasciestrøg, har indflydelse på meniskens bevægelse inde i knæet. Læs mere her om meniskskader og menisksporing!

For ikke at gøre en LANG HISTORIE endnu længere, skyldes de biomekaniske overbelastningsproblematikker i knæet altså sjældent knæet i sig selv.