Hvad skal vi kigge efter biomekanisk når vores klienter kommer ind med knæsmerter?

Vi ved at det i sidste ende er hjernen, der afgør om vores klient kommer ind med smerter i knæet så spørgsmålet bliver hvad der får hjernen til at gå "i forsvar"!

For at kunne vurdere relevansen af biomekanikken må vi følge loopet fra hjernen til kroppen og lave lidt “reverse engineering”:

1. Smerteoplevelsen: er slutresultatet som klienten kommer ind med.

2. Tolkning af input: De Bio-Psyko-Sociale faktorer er afgørende for om hjernen giver os en smerteoplevelse.

3. Sensorisk input: Nu begynder vi at skille tingene lidt mere ad! Når det kommer til det biomekaniske element skal vi overveje det sensoriske input fra kroppens strukturer – sener, led, muskler, fascier mm.

4. Strukturel LOAD: Den belastning som vores specifikke væv udsættes for under en given bevægelse.

5. HVAD ER AFGØRENDE FOR LOAD:

A) Ledpositionering statisk og dynamisk: Alt afhængig af hvordan vores knogleflader guides i forhold til hinanden er det med til at skabe load på ledflader og de omkringliggende passive og aktive strukturer.

B) Lokal stabilitet (statisk og dynamisk). Evnen til at stabilisere leddet er den dynamiske komponent og spiller selvfølgelig sammen med selve ledpositioneringen.

C) Global integration: Den globale integration handler om samarbejdet på tværs af kroppen da hvert led er afhængig af kontrollen/stabiliteten/funktionen i både over- og underliggende led og muskel-fascie-kæder

Del indlægget med din kollega!

Facebook
Email

Lær at skabe SPONTAN ændring i smerterne hos dine klienter!

Fordi det i sidste ende er nervesystemet, der afgør om vi oplever smerter OG…

fordi hjernen og nervesystemet arbejder lynhurtigt under overfladen,…

kan DU hjælpe dine klienter med SPONTAN ændring af deres smerter, NÅR du finder de elementer der er medvirkende til deres smerter!

Så hvad bliver formålet med det biomekaniske element og vores undersøgelse og behandling?

Hvis der er ubalancer i enten ledpositionering, evnen til at skabe lokal stabilitet eller global stabilitet opstår der ØGET belastning på en eller flere af kroppens strukturer – sener, led, muskler.

Denne øgede belastning giver ændret sensorisk feedback til hjernen. Det betyder at hjernen NU SKAL TOLKE, hvorvidt denne belastning er uhensigtsmæssig eller ej og dermed hvorvidt det er relevant at skabe en smerteoplevelse!

Set i det perspektiv betyder det at vores BIOMEKANISKE FOKUS som behandler bør være at undersøge HVOR/HVILKE strukturer der bliver belastet for meget OG HVORFOR.

Gennem provokationstest, undersøgelse, behandlingstiltag og RE-TEST af provokation, kan vi få indblik i hvor stor en del af det biomekaniske element, der spiller ind i klientens smerteproblematik og vi kan derved målrette vores forløb meget bedre.

Når det kommer til spørgsmålet om HVORFOR kan det lidt overordnet gå to veje:
1. Tilpasning til ny aktivitet – dette er når vi udsætter kroppen for større belastning end den umiddelbart er “i form til”. Har klienten lige øget sin løbetræning med 30% eller er begyndt styrketræne er der en naturlig tilvænning som kroppen lige skal over.
2. Konstant overbelastning: Hvis generne vare ved eller hele tiden kommer igen når en specifik aktivitet startes op igen skyldes det oftere at den måde en specifik struktur belastes på UNDER aktiviteten er uhensigtsmæssig og hjernen derfor siger fra med en smerteoplevelse (for at beskytte).

For at vi kan hjælpe vores klient ud af generne – set fra den biomekaniske vinkel – må vi tilbage til de 3 BIOMEKANISKE elementer, som ligger bag det sensoriske input som hele tiden sendes fra kroppens strukturer til hjernen.

1) Ledpositionering

2) Lokal stabilitet (statisk og dynamisk)

3) Global integration

Med denne simple struktur i vores undersøgelse og behandlingsmodel får vi simple BASELINE test for hvert led og hurtigt overblik over HVOR vi kan sætte ind for at hjælpe vores klient til at skabe en mere funktionel bevægestrategi hvor belastning af de forskellige strukturer fordeles mere jævnt.

Det er vigtigt at pointere, at vi som behandlere ikke kan vide præcist HVAD det er hjernen reagere på og smerter jo er meget mere end biomekanik. Vi ikke sige at bare fordi ledpositioneringen er “off” skal der være smerter MEN…

Da vores mål er at hjælpe klienten med at bringe balance i systemet ,giver det mening at have et biomekanisk fokus, der er rettet mod at fjerne så meget af den ekstra belastning, som den smertefulde struktur udsættes for, som muligt.

Da hvert led i kroppen har forskellige bevægefunktion får vi forskellige baseline test til hvert område. Når vi kigger på knæet kan vi med fordel vælge følgende til at forstå hvad der foregår omkring ledpositioneringen.

1) “Tibia rotation” – statisk og dynamisk (er tibia roteret udad i forhold til femur og er der tendens valgusering under belastning af benet)

2) Menisksporing – Menisken formål er at matche ledfladeren mellem tibia og femur når knæet bøjes og strækkes. Gennem de mange forskellige menisk stress test kan vi få indblik i selve sporingen af menisken. Hvis en menisk test er positiv til at starte med MEN ikke længere er positiv efter vores behandlingstiltag, var det nok ikke fordi testen viste en meniskskade men nok mere at hjernen “sagde fra” da vi lagde stress på menisken (gennem vores menisk stress test) fordi den ikke bevægede sig optimalt.

Når vi har en ledpositionering der ikke køre optimalt BØR VI ALTID kigge bag ved det der skaber det ændrede bevægemønster.

For TIBIAROTATIONEN gælder det at både foden, hoften, bækkenet og lænden har indflydelse på hvorvid tibia er trukket i rotation eller om vi falder i valgus.

For MENISK SPORINGEN gælder præcist det samme. Nemlig at funktionen omkring hoften og foden, bla. via forskellige fasciestrøg, har indflydelse på meniskens bevægelse inde i knæet. Læs mere her om meniskskader og menisksporing!

For ikke at gøre en LANG HISTORIE endnu længere, skyldes de biomekaniske overbelastningsproblematikker i knæet altså sjældent knæet i sig selv.

X