Global funktion - Når årsagen ligger et helt ANDET sted!

Casper Yde Haastrup, fysioterapeut · Move2Peak Academy

Del videoen med din kollega!

Facebook
Email

Når skulderen ikke er hele svaret

Når en klient kommer ind med smerter i skulderen, knæet eller lænden, er det oplagt at starte der, hvor det gør ondt. Men ofte er smerteområdet blot det sted, hvor kroppens kompensationer til sidst bliver ender “skraldespanden” – og her nervesystemet ender med at give en smerteoplevelse. I videoen gennemgår min kliniske ræsonneringmodel, som jeg bruger til at finde ud af, hvad der reelt driver problemet. Det er det, jeg kalder den globale funktion.

Start lokalt, og arbejd dig udad lag for lag

Første skridt er altid ledspillet i det område, hvor klienten har ondt. For skulderen kan det fx være posterior glid og kaudal glide, 120 gr. fleksiontest eller crossover test. Er en ledspilstest positiv, er næste spørgsmål: Hvilke muskler skal fungere, for at leddet kan bevæge sig frit i den retning? Og hvad er de muskler afhængige af? Sådan arbejder du dig udad, lag for lag, og lader klientens undersøgelse guide dig mod det område, der skaber forandring.

Fra skulder til bækken: latissimus dorsi og glut max

Begrænset skulderfleksion kan skyldes en overaktiv latissimus dorsi. Fordi latissimus hæfter i brystryggen, lænden og bækkenet, kan en bækkenproblematik i samme side få den til at overreagere og give skuldersmerter. Næste lag er så at finde ud af, hvorfor bækkenleddet ikke stabiliserer, hvor glut max ofte spiller en central rolle.

Serratus anterior, ribben og den artrokinetiske refleks

Skulderen er afhængig af, at skulderbladet roterer opad, og her er serratus anterior vigtig. Er et af ribbenene låst, kan den artrokinetiske refleks hæmme serratus anterior, så skulderbladet ikke roterer som det skal, og glenohumeralleddet belastes mere.

Når årsagen sidder centralt: columna og nervesystemet

Bag enhver muskelfunktion ligger nervesystemet. Omkring columna sidder nerverødderne, refleksbuer og sympatiske forbindelser til organerne, som alle kan påvirke, hvor godt en muskel kan aktivere. Og længere oppe kan bearbejdningen i hjernestamme, cerebellum og sensorisk cortex ændre det motoriske output.

Muskelfasciekæder: hvorfor foden og hånden kan betyde noget for skulderen

Med udgangspunkt i Thomas Myers’ Anatomy Trains kan vi bedre forstå, hvordan kroppen er forbundet gennem lange muskelfasciekæder. Det forklarer fx, hvorfor venstre fod eller venstre bækken kan hænge sammen med højre skulder, og hvorfor biceps’ forbindelse til hånden og AC-leddet kan gøre hånden relevant i en skulderproblematik. Derudover skal vi forstå stabilitetskæderne, hvor fx serratus anterior skal stabilisere skulderbladet, for at rotatorcuffen kan gøre sit arbejde.

Retest altid

Uanset hvor langt ud i lagene du går, skal du tilbage og teste det oprindelige symptom. Giver det en forandring? Det er den eneste måde at finde ud af, hvad der driver problemet hos netop den klient og om du er på vej ud af det rette spor.

GRATIS · SE NÅR DET PASSER DIG

Vil du gå mere i dybden?
Vælg en gratis masterclass

NÆSTE SKRIDT

Klar til at blive en mere
årsagsfokuseret behandler?

10+ UGERS KURSUSFORLØB · 4 PRAKSISDAGE · MAKS 12 PLADSER

Knæ-Hofte-Bækken-Ankel kursusforløb

Lær den fulde systematik, få mere overskud og overblik og lær at skabe spontan og mærkbar bedring hos dine klienter.

10+ UGERS KURSUSFORLØB · 4 PRAKSISDAGE · MAKS 12 PLADSER

Skulder-Nakke-Albue-Håndled kursusforløb

Lær den fulde systematik, få mere overskud og overblik og lær at skabe spontan og mærkbar bedring hos dine klienter.

I TVIVL OM HVILKET FORLØB DER PASSER DIG?

Book en 30 min. uforpligtende samtale

Online via Zoom (du modtager link før vi mødes) — så finder vi sammen ud af om et af vores forløb er det rigtige næste skridt for din faglige udvikling.